Mød GROWs koordinatorer
Her kan du blive klogere på hvem koordinatorerne fra GROW er.
Mød GROW koordinator Gitte Buje
Gitte er underviser på professionsbacheloruddannelsen i Innovation & Entrepreneurship, og hun har masser af praktisk erfaring med iværksætteri i bagagen. Før Erhvervsakademi Aarhus har hun i mange år arbejdet i reklamebranchen, både som kreativ chef og kundeansvarlig. I 8 år var hun indehaver af eget designbureau med 15 medarbejdere, senere Innovation Manager hos Arla Foods og i dag løser hun også opgaver som selvstændig innovationskonsulent.
Med Gitte kan du altid regne med højt engagement, kompetent faglig sparring efter behov og hjælp til flytte dig fremad på din iværksætterrejse.
Gitte Buje, koordinator i GROW
I GROW er Gitte den faglige drivkraft og sparringspartner. Hun går op i, at du i GROW får lært nye kompetencer og bliver udfordret såvel fagligt som personligt. Har du ideer til faglige input eller besøg, som kan hjælpe på iværksætterrejsen, hører hun gerne fra dig.
Mød GROWs koordinator Søren Griepentrog
Inden Søren kom til akademiet har han haft roller i særligt service- og oplevelsesbranchen, bl.a. med etablering af sportskoncept i Aarhus og som projektansat ved BKI Kaffe.
Udover koordinator-rollen i GROW, varetager Søren også projekter inden for studiemiljø (sociale tilbud uden for undervisningen) samt akademiets mentorprogram fra sommeren 2021.
Søren Griepentrog, koordinator i GROW
Med sine 190cm. har Søren overblikket over kontorfællesskabet fra administrative opgaver til kommunikation og koordinering af arrangementer. Det er som oftest også ham du hører fra ved henvendelse på grow@eaaa.dk.
”I størstedelen af mit arbejdsliv har jeg varetaget positioner med høje krav til selvledelse og handlekraft - i dag vil man nok kalde det ”intraprenørskab”. Jeg har ligeledes prøvet at fejle i jagten på at blive selvstændig, da jeg ikke formåede at forene min daværende livssituation med projektet. Det er nogle af de erfaringer jeg gerne vil give videre til medlemmerne i GROW, hvor jeg nyder at levere sparring på de udfordringer de studerende møder undervejs”
Søren Griepentrog, koordinator i GROW